Af: Søren Kjær og Tobias Reffstrup

 Dan Lind Hansen lider af skizofreni, og det får ham til at skille sig ud fra gennemsnittet. Men hvad vil det sige at være normal? Måske er vi som samfund for snæversynede og skal gøre op med hele tanken om at være normal.

På et tidspunkt troede jeg, at jeg var Jesus. Jeg troppede op ud hos min søster og sagde til hende, at hun skulle være Gud, fordi jeg var Jesus, og jeg havde nogle ting, jeg skulle have afklaret. Foto: Tobias Reffstrup

En tur ned ad gaden vidner om vores jagt efter noget. Menneskemængden trasker ned ad gaden i tøj af forskellige farver og former, men det er ikke sjældent Nike står på skoen. Folk bevæger sig ind i de i forvejen velbesøgte butikker for at se på nyt tøj. Vi vil gerne passe ind

Dan Lind Hansen går ikke ned ad strøget, men op på en scene hvor han skal holde foredrag. Hans tøj skiller sig ikke ud fra andres, men det gør hans sind. Han lider af skizofreni. Han hører stemmer. Nogle gange kan han høre fuglene hviske til ham, andre gange er det tanker fra folk. Det sker, når han bliver psykotisk.

Dan er 59 år, bor for sig selv i Skjern og har lidt af skizofreni de sidste 25 år. Han blev diagnosticeret med en uspecificeret form for skizofreni. Han hørte mange stemmer tilbage i tiden, men med årene er de stilnet af, og han kan bedre kontrollere det i dag. Det er specielt angsten, som overmander ham og får ham til at miste sit selvværd.

I dagligdagen er jeg normal, men når jeg er psykotisk, er jeg ikke normal. Så har man overgivet sig til noget frygteligt noget. At være truet på livet, siger han, da vi bagefter sidder og snakker med ham i hans lejlighed.

Kan det virkelig passe, at Dan ikke er normal, når han hører stemmer?

I vores jagt på svaret bliver vi kaldt snæversynet. Sundhedsantropolog Hanne Struensee Schmidt ser det som et problem, at samfundet er så opsat på at inddele folk i kasser. Normal eller unormal. Vi skal i stedet acceptere Dan, som han er.

Ifølge hende nytter det ikke noget at gøre det unormale normalt. Vi skal ikke forsøge at gøre psykisk syge som Dan mere normale. Vi skal i stedet gøre op med tanken om normalitet som noget reelt eksisterende.

Vi får aldrig alle med inden for en normalitet, uanset hvor meget vi udvider begrebet. Mange mener, at det er en god ting i vores samfund, at vi prøver at få alle til at passe ind. Men vi skal have gjort op med, at det normale er noget eksisterende.

Folk tænker i adskillelse fremfor i sammenhænge. Det gør vi eksempelvis, når vi kategoriserer psykisk syge som noget, der er helt anderledes end os selv. Men vi kan alle blive syge. Hanne mener, det er et problem med kulturen.

Vi lever i en kultur, hvor det, som vi tror ligger inden for det normale, er det eneste rigtige. Der er lang vej til et samfund, hvor der er en naturlighed i, at vi er sunde, og vi er syge. Vi skal stoppe med at dele folk op i kasser.

Dan kan godt lide at spille golf, men desværre for ham er det også på golfbanen, at han bliver psykotisk. Det er her, at han hører stemmer. Det kommer ikke pludseligt, men snigende begynder der at ske noget oppe i hans hoved

Jeg har ikke magt over mine tanker og følelser, når jeg bliver psykotisk, siger Dan, når han prøver at fortælle, hvad der sker, når han kommer i den tilstand.

Det første tegn, på at han bliver psykotisk, er, at golfbanens græstæppe begynder at sortne. Sorte prikker former sig, og så ved han, der ikke er nogen vej tilbage. Han kan kun overgive sig.

Stemmerne banker på, men de er ikke brudt løs endnu. Hans selvværd siver langsomt ud af ham, og når angsten kommer, er selvværdet helt væk. Han forsøger at leve med det, samtidig med at han prøver at bekæmpe det.

Det er som at blive besat af en dæmon. Der er ikke noget at gøre. Men jeg kæmper alligevel for ikke at miste kontrollen fuldstændig. Jeg kan stadig have en vis grad af kontrol, men samtidig er jeg nødt til at lade mig overgive. Det er lidt dobbelt.

Nogle golfhuller går. Så begynder han at høre stemmer. Han er en ussel hund, kan han høre sin golfmakker Leo tænke. Så skal han prøve at bekæmpe stemmerne i stedet for.

Dan kigger på os med et vemodigt blik og siger, at vi aldrig kommer til at forstå det. Hvis vi kan beskrive, hvordan det er at blive psykotisk, vil vi vinde Nobelprisen for litteratur, lover han. Det er som at træde ind i en anden verden. Det er ikke bare stemmer og tanker det er noget andet, siger han.

Nogle kan finde på at spørge Dan om, hvad stemmerne siger.

I den virkelige verden råber Leo: Kan du ikke spille bedre, Dan?!

Han forstår ikke, hvad Dan går igennem. Han forstår ikke, hvad det vil sige at lide af skizofreni. En manglende forståelse for, hvad det vil sige at være psykisk syg, er med til at skabe stigmatiseringer og fordomme om folk som Dan.

Historien har ligeledes vist, at det kan være svært for os at forstå de psykisk syge. I de gamle samfund blev de ofte isoleret, og i 1600-tallets Danmark blev de indespærret sammen med omstrejfere, fattige og forbrydere. I starten af 1900-tallet var det mere aktive behandlingsformer der kom frem, heriblandt det hvide snit. Det er siden blevet betragtet som en af de største medicinske fejltagelser i nyere tid

Dans golfmakker Leo forsøger at lave sjov med ham, og det kan være på grund af, at han ikke ved så meget om sygdommen. Hanne Sturensee Schmidt nævner, at folk kan joke med eksempelvis skizofreni, fordi de har fordomme omkring det. De prøver måske at glatte det ud og gøre vedkommende til en person uden en psykisk sygdom.

Det er ikke en god ide, og i stedet mener hun, at vi skal acceptere, at sygdom er en del af at være menneske. Det er en del af livet. Ligesom naturen har alle mulige former for liv, er vi mennesker også indrettet helt forskelligt.

Ifølge en nylig undersøgelse fra DMA Research vil 33% af danskerne takke nej eller være i tvivl om, om de vil have en kollega med en psykisk lidelse. Formanden for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt, mener, at de myter og fordomme, som der er, handler om uvidenhed.

Når Dan når til Hul 19, som er restauranten, kommer han tilbage til den virkelige verden.

Det er en stor befrielse at komme ud af. Det er skelsættende. Det sker lige pludselig. Det har været som at være truet på livet. Det kan jeg se bagefter, når det er forsvundet. Jeg vender tilbage til livet.

Dan fortæller, at Leo med tiden har lørt at, at han bare skal lade ham være, når han bliver psykotisk. Dan indrømmer også, at det kan være svært at fortælle fremmede om sin sygdom.

"Det er jo ikke verdens bedste scorereplik, at man hører stemmer.

Det går værre på stort set alle parametre, når det kommer til de unges mentale helbred. Det viser en rapport fra 2014 fra Vidensråd for Forebyggelse. De unge føler sig mere stressede, sover dårligere og de føler sig mere angste og deprimerede. På baggrund af rapporten turde forskerne bag godt at komme med nogle konklusioner: De unge accepterer ikke middelvejen, men accepterer kun det perfekte.

Men det er tilsyneladende ikke kun de unge. Sociolog Anders Petersen fra Aalborg Universitet har med sin bog Præstationspresset forsøgt at forklare, hvorfor vi i Danmark oplever så mange depressioner og psykiske lidelser. Det skyldes ifølge ham, at vi bliver målt efter, hvor godt vi præstere.

Samfundet i dag kan være med til at gøre det endnu sværere for psykisk syge at være åbne omkring deres liv.

Spørgsmålet er, om de bliver psykisk syge af det samfund, vi har. Når man er psykisk syg, så har man endnu sværere ved følge de normer, der er, hvor vi helst skal være perfekte for at føle os gode nok. Så er man endnu mere hægtet af. Det siger sig selv, at når man har en psykisk sygdom, så kan man få forstærket den følelse af ikke at slå til, når det ikke engang er nok at være normal. Man skal også være perfekt, siger Hanne Struensee Schmidt.

Hvordan prøver Dan at virke mere normal? Det gør han ved at spille golf.

Det kan undre en, at han spiller golf, når det oftest er her, han bliver psykotisk. Men han vil ikke undvære den respekt og selvtillid, som golfen giver ham. Det er hans måde at passe ind i en verden, hvor vi hele tiden søger det perfekte og skal vise, hvad vi kan.